Omkring 100.000 mennesker i Danmark er afhængige af medicin. Størstedelen af disse er afhængige af nervemedicin og sovepiller af medicingruppen benzodiazepiner. Men generelt kan al medicin skabe afhængighed i en eller anden form. Det er ofte et mere skjult misbrug end f.eks. alkoholisme. Hvad gør du, hvis du er afhængig af medicin eller en af dine kære er det?
Svært at erkende medicinmisbrug
Mange har svært ved at erkende sit medicinmisbrug idet pillerne jo oftest (omend ikke altid) er udskrevet af egen læge. Men det er vigtigt at forstå, at man bliver lige afhængig om man får pillerne udskrevet hos sin læge eller om man køber dem på det sorte marked.
Hvordan stopper behandlingen med sovepiller igen?
Kroppens hurtige tilvænning til stoffet kan gøre dig afhængig på ganske få uger. Du kan i den forbindelse opleve abstinenssymptomer som svedeture, angst, uro, søvnforstyrrelser mm., hvis du stopper med at tage medicinen fra den ene dag til den anden.
Du kan også risikere at opleve en psykisk afhængighed af stoffet, hvor du fortsat vil føle en indre trang til at tage stoffet, ganske som rygeren, der netop er holdt op med at ryge, eller alkoholikeren, der ikke længere drikker. Din læge vil derfor sørge for at lægge en plan for behandlingen med benzodiazepin i en kortere periode, der både indeholder den dosis, der er relevant for dig, men også en kortere periode, hvor medicinen trappes ned igen. Hvis nedtrapningen er meget svær for dig, kan din læge evt. ordinere en anden og mildere slags medicin i en overgangsperiode, hvis han eller hun skønner, at det er nødvendigt. Langtidsbrugere af benzodiazepiner bør kontakte egen læge.
Overforbrug af benzodiazepiner / sovemedicin?
Det er typisk den fysiske og psykiske afhængighed, der afholder mange fra at stoppe med at tage benzodiazepiner. Hvis den gavnlige virkning er ophørt, men man stadig har bivirkninger, er det en god ide at prøve at stoppe med at tage medicinen. Et forkert brug – og nogen vil kalde det et misbrug – af benzodiazepiner, forringer nemlig ofte livskvaliteten og kommer til at virke helt modsat hensigten. Og de, der formår at lægge misbruget bag sig, vil som regel opleve en rigere tilværelse med bedre hukommelse og koncentrationsevne, mere nærvær og bedre overblik. Din læge kan hjælpe dig til en succesfuld aftrapning af benzodiazepiner, så ubehagelige abstinenser undgås.
Nu kan vi sikkert forvente et misbrug af den nye slankepille Alli også. Hvad bliver det næste?
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning til landets læger om korrekt ordination af sove- og nervemedicin, smertestillende lægemidler og behandling af personer med stofmisbrug.
Vejledningen erstatter tidligere retningslinjer og er første led i et nyt regelsæt, hvor især behandlingen af personer med stofmisbrug vil blive nøjere beskrevet.
- Formålet med den nye vejledning er at sikre, at færre danskere bliver afhængige af sove- og nervemedicin. Det kan gøres ved at mindske den periode, medicinen gives i og ved i højere grad at fokusere på individuelle forløb, udtaler overlæge Anne Mette Dons, kontorchef for Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn, der har stået for udarbejdelsen af vejledningen.
Vejledningen angiver også rammerne for behandling af personer for stofmisbrug. Der er sket en indskærpelse om brugen af buprenorphin som førstevalg til behandling af nye patienter med misbrug af heroin og morfin.
- En mere udstrakt brug af buprenorphin vil medføre færre dødsfald som følge af forgiftning og mindre spredning til det illegale marked, og dermed mindre behov for kontrol i substitutionsbehandlingen. Konkret vil det betyde mindre behov for overvåget indtagelse, mindre hyppigt fremmøde ved medicinudlevering og dermed større frihed for patienterne, udtaler projektleder og læge Helle Petersen, Enhed for Tilsyn.
Naturmedicin som sovemedicin
Der er naturlægemidler, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at behandle uro og søvnbesvær med. De indeholder et udtræk af valerianerod, og forhandles under navne som Baldrian, Euvekan, Prosan Nat, Relana, Songha Night, Valerina Forte og Valerina Nat. Selvom det er et ældgammelt naturmiddel, er det ikke fuldt klarlagt, hvilken virkning det har på kroppen. Nyere undersøgelser antyder dog, at valerianerod har en mindre søvnforbedrende virkning – især på indsovningen, hvis det anvendes over længere perioder (1-2 uger). Der er ikke dokumentation for, at en enkelt dosis har effekt.
Modsat visse andre sovemidler medfører valerianerod ikke følelsen af “tømmermænd” dagen derpå og giver heller ikke afhængighed. I normale doser anses valerianerod derfor for at være et sikkert middel at bruge. Store doser kan dog give forstyrrelser i hjertefunktionen og hæmme normale reaktioner i centralnervesystemet.
Valerianerod fås både som tabletter og dråber (tinktur). Da man endnu ikke er sikker på, hvilket stof i roden, der har en beroligende virkning, er det lidt forskelligt, hvor kraftigt midlerne virker. Dosis er nemlig forskelligt fra produkt til produkt, men som en hovedregel kan man bruge 1-3 gram droge (fx som te) eller 1-3 ml dråber før sovetid. Tabletter tages som angivet på pakken.